Seneste nyt

Hedensted Golfklub søger maskinfører/greenkeeper

Om Hedensted Golfklub:

Hedensted golfklub er et udfordrende og kuperet golfanlæg med 27 huller fordelt på en 18-huls bane, samt en 9-hullers ratet korthulsbane. Vi har mere end 1.100 medlemmer, og vi er en klub, der er i positiv udvikling.

Vi er 6 ansatte i greenkeepergården, og vores fælles mål er at præsentere banen så godt som overhovedet muligt, og danne de bedste rammer for vores medlemmer og gæster. Vi vægter godt humør, entusiasme samt kvalitet af arbejdet meget højt.

Som maskinfører/greenkeeper vil du blive en vigtig del af holdet i hverdagen.

Arbejdsopgaver:

·         Græs klipning og pleje af græsarealer

·         Buskrydning/bunkerarbejde

·         Vedligehold af træer

·         Hjælp med ombygning/renovering af banen

 

Kvalifikationer:

Du:

·         Har stor erfaring i kørsel med maskiner/eller greenkeeper uddannet

·         er god til at arbejde selvstændigt og i teams

·         er god til at se detaljer

·         er golfspiller eller har kendskab til golf

·         er fleksibel og har energi til at tage fat

·         er positiv over for kollegaer samt golfspillere

·         Har du eget CVR-Nr. er du også velkommen til at søge

Vi tilbyder:

·         Et udfordrende og spændende job i en klub, der altid er i udvikling

·         At blive en del af et team med sjove og glade kollegaer, som samtidig er meget seriøse og hver dag arbejder for at levere så god en bane som muligt for klubbens medlemmer og gæster. 

·         Løn efter kvalifikationer

 

Yderligere information:

Jobbet er fleksibelt med timer, minimum 24 timer. Mødetid vil i golfsæsonen være kl. 05:00. Derudover forventes det, at du kan aflaste de øvrige greenkeepere med et par enkelte weekendvagter resten af golfsæsonen. Opstart vil være forholdsvis hurtigt, men vi er fleksible på dette punkt. Jobbet er tidsbegrænset til 1. december, men der er mulighed forlængelse.

Ved yderligere spørgsmål kan der rettes henvendelse til chefgreenkeeper Jacob Bjerg Mogensen på tlf. 22789273.

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning og cv til Manager Claus Trier på trier@hedenstedgolf.dk 

Vi holder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.