Medlemstyper
Vil du være med? Her på siden kan du se de forskellige former for medlemskab vi tilbyder.
Begynder
Langt de fleste nye medlemmer starter med et 3-måneders begynder-medlemskab – i pakken får du gratis undervisning ved vores Pro-træner, og mulighed for at spille hver uge sammen med andre nye golfspillere. En fantastisk mulighed for at møde andre ligestillede på golfbanen. Vi starter nye hold op hver den 1. i måneden i hele sæsonen (fra 1. april).
Næste skridt
Herefter kan du blive medlem af 9-hulsbanen eller 18-hulsbanen, og her er det mest dit temperament der bestemmer hvor hurtigt du vil gå frem. 9-hulsbanen er nemmere at spille og ikke så lang som 18-hulsbanen, og derfor nemmere at både spille og gå. Men de store og sjove udfordringer – lange huller, flere bunkere, åer og søer der skal krydses – dem finder du på 18-hullersbanen.
9-hullers medlemskabet er et FLEX medlemskab. Det betyder at det ikke giver mulighed for rabatter her i klubben eller andre klubber (f.eks. halv pris når man spiller med andet medlem). Ligeledes er det ikke alle danske klubber der tager imod gæster med et FLEX medlemskab, så det skal du være opmærksom på.
Fuldt medlem
Senior medlemskab er vores ‘fulde’ medlemskab der giver alle rettigheder og muligheder, uden restriktioner.
Alternative medlemskaber
Flex medlemskabet er en billig mulighed for at være medlem af klubben hvis man ikke spiller ret meget. Du skal betale fuld greenfee (ingen rabatter) hver gang du spiller, både her og i andre klubber. Igen skal du være opmærksom på at ikke alle klubber tager imod gæster med Flex medlemskab.