Start på golf i Hedensted Golf Klub
Hvert år starter mere end 100 nye golfspillere i alle aldre i Hedensted Golf Klub.
Det betyder, at du altid er sikker på at starte med andre på nogenlunde samme niveau, og har andre at træne og spille med. Uanset forudsætninger, fysisk formåen og forventninger finder du hurtigt nogen at sparre med.
Her hjælpes du i gang i dit eget tempo. Vores Protræner Anders Schmidt Hansen tager dig igennem et grundforløb med teknikken, og derudover er vores frivillige i klubben klar til at hjælpe dig med at finde rundt, få spillet nogle runder under vejledning, kende til golfreglerne og lære andre at kende i klubben og meget mere…
Der er ikke mødepligt til hverken fællestræning eller kaninmatcher, men vi anbefaler, at du deltager så meget som muligt.
Hver onsdag i sæsonen har vi ‘kanin’ matcher, hvor alle nye golfspillere er velkommen til at spille 9 huller sammen med 2 andre begyndere og 1 frivillig vejleder i en såkaldt 4-bold. Bagefter matchen er der tid til at samles i de hyggelige lokaler i Café Rindbæk sammen med de øvrige deltagere.