Et mindeværdigt Firmamesterskaber 2024 blev afviklet i fredags.
Lad os være ærlige at sige, at det mildest talt var et “lortevejr” at spille golf i (Tak for det – Lars Engbo), men der var et ualmindeligt højt humør fra morgenstunden, og spillerne iklædte sig regntøjet og slog paraplyen op og tog det hele med højt humør.
Der blev spillet rigtig god golf, og de 2 x baneservice kunne knap nok følge med, for det var ikke kun udvendigt, at spillerne blev “våde”
Da matchen manglede cirka 3-5 huller stoppede regnen, og da festen for alvor skulle sættes i gang, så var det på terrassen i dejligt solskin.
Der var en fantastisk stemning, og der blev fortalt røverhistorier til den store guldmedalje. Der var som sagt spillet rigtig fin golf fra mange spillere herunder et Hole-in-One fra Jesper Juel, og det omfattende præmiebord skabte glæde og jubel hos de enkelte vindere.
Men den mest prestigefyldte præmie er nu engang førstepladsen i holdkonkurrencen, og efter et tæt opløb blev årets vinder Stoleshoppen bestående af Thomas Winding, John Moberg, Henrik Rasmussen og Kaptajn “Hat” Jørgen Rasmussen. Der skal lyde et kæmpe stort tillykke med sejren fra os alle.
Der skal også lyde en kæmpestor tak til alle deltagerne, teamet i cafeen, Karen Ebdrup for altid at stille op som hjælper og ikke mindst greenkeeperstaben, der måtte kæmpe en brav kamp for at nå i mål med en efter forholdende fantastisk bane.
Vi glæder os allerede til næste år, hvor Firmamesterskaberne 2025 løber af stablen fredag den 8. august.
Med venlig hilsen
Hedensted Golf Klub