Seneste nyt

Her er Roberto – han er ny greenkeeperelev på prøve.

Han er måske ikke så klog – men han er meget arbejdsom. Roberto har fået ansvaret for græsset foran terassen og bygningerne ud mod banen, samt rundt om 18. green.

Hans arbejdstider er sat så han generer mindst muligt, så han bør ikke komme i vejen for golfspillere eller bags. Men støder han ind i noget stopper han automatisk og vælger en ny retning. Prøver man at løfte ham, stopper han øjeblikkeligt med at arbejde.

Og skulle det usandsynlige ske at han generer golfspillet, kan man trykke på STOP knappen, fortsætte sit golfspil, og derefter trykke på STOP knappen igen for at sætte ham i gang igen.

Roberto er udlånt til klubben gratis af firmaet Vemas, der forhandler Husquarna. Til info for de teknisk interesserede kan vi oplyse at maskinen her kører uden kanttråd med ved hjælp af avanceret GPS teknologi der styrer maskinen med ned til 2,5 cm nøjagtighed, og er udstyret med en avanceret tyverisikring, der gør det umuligt at anvende den andre steder end hos den retmæssige og registrerede ejer.

 

 

Skriv en kommentar