Seneste nyt

Det er med stor sorg, at vi har modtaget meddelelsen om Egon Holms død den 16. april.

Egon Holm var klubbens første æresmedlem. En udnævnelse han fik for en meget stor indsats i bestyrelsen gennem mange år samt det store frivillige arbejde, som han bidrog med.

Vi kan takke Egon for anlæggelse og vedligeholdelse af mange af vore stier på og omkring banen. Egon var blandt andet initiativtager til at fylde hullet op mellem hul 1 og 2, således det ikke skulle være så hårdt at komme til næste tee-sted.

Egon var en fantastisk organisator, som i den grad forstod at finde andre frivillige til at hjælpe med opgaverne, en evne og vilje som han havde lige til det sidste.

Egon elskede at komme ned i klubben og tog sig altid tid til en snak, når man mødte ham. I klubben var det altid et lille projekt han kunne tage sig af ellers kunne han jo lige sikre sig, at alle stier/broer var i orden.

Broen efter green hul 16 er også opkaldt “Egon Holms bro”, så næste gang man kommer forbi på runden kan man jo lige mindes Egon og sige tak for indsatsen.

Æret være Egons minde

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Send kommentar