BANESTATUS

Herunder ser du statusopdateringer fra greenkeeperne for både

  • 18-huls
  • 9-hulsbanen
  • Træningsområder

Bemærk datoerne for indlæggene, da alle indlæg vises i en samlet liste på denne side. Øverste indlæg er de seneste og gældende.

Banearbejde uge 27 & 28!

Vi er nu kommet til det tidspunkt på året, hvor greens skal have den helt store tur med propning.

Onsdag i uge 27 trækkes der propper op på korthulsbanen, og mandag/tirsdag i uge 28 trækkes der propper op på den store bane.

Der er dog det lille MEN, at keeperne skal have godt vejr – læs tørvejr – for at arbejdet kan udføres bedst muligt. Så hvis det bliver dårligt vejr, så vil arbejdet blive aflyst og skubbet ud i fremtiden.

Efter sådan en omgang propning vil greens være noget ramt, og rullet vil ikke være optimalt i noget tid. Men ved at gøre det på denne årstid sikres det, at greens kommer sig bedst muligt og ikke mindst hurtigst muligt.

Når der bookes tid på de pågældende dage, vil I få en pop-up, hvor der beskrives omkring hulforløb etc. på de pågældende dage.

Vi håber på jeres forståelse, omend det kan virke “tåbeligt” at “ødelægge” vores ellers flotte og lækre greens:)

Fortsat god sommer
Greenkeeperteamet

Green hul 17 åbnes helt op!

Så er det i morgen torsdag, at der åbnes op for den fulde green på hul 17.

Det har vi glædet os til længe, og der vil på sigt blive mulighed for at sætte nogle “drille-pinde” fra greenkeepernes side.

I første omgang vil den “gamle” del af greenen blive brugt mest if.t. at lave flagplacering, men inden længe vil pinden også være at finde på det øverste niveau.

Den nye del af greenen vil i et godt stykke tid have et andet udtryk, og der vil også være spor af lidt skader, men vi er sikre på, at vi med god ro i maven kan åbne op for den fulde green.

Med venlig hilsen
​​​​​​​Hedensted Golf Klub