HGK søger en greenkeeper til en fuldtid stilling med mange varierende opgaver herunder græsklipning, beskæring, dræning, maskinvedligehold mm. I HGK får man som greenkeeper mange selvstændige opgaver samt opgaver i teams. Arbejdet foregår primært i naturen i alt slags vejr.

Vi bestræber os på at variere arbejdet, hvorved personalet udvikler sig, og der er aldrig 2 ens dage. Vi møder tidligt til synet af flotte solopgange hele sommeren. Er du til frisk luft, gode kollegaer, natur, varieret arbejde, maskinkørsel, så er dette job måske noget for dig.

Arbejdsopgaver:

  • Græsklipning, pleje af græsarealer og tilhørende områder
  • Almindelig service og vedligehold af maskiner, bygninger og anlæg mv.
  • Vedligehold af vandingsanlæg

Kvalifikationer:

  • Du er uddannet greenkeeper, alternativt maskinfører eller specialarbejder med maskinerfaring og pasning af grønne arealer
  • Du brænder for at levere en flot golfbane
  • Du er fleksibel og har masser af energi til at tage fat
  • Du er positiv overfor kollegaer, golfspillere og klubbens mange frivillige
  • Du har erfaring med vedligeholdelse og mindre reparationer af maskiner

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende og spændende job i en klub, der altid er under udvikling
  • At blive en del af et team med glade kollegaer, som er seriøse og hver dag arbejder på at levere en god bane til medlemmer og gæster
  • Helårsansættelse inkl. pensionsordning og sygeforsikring
  • Løn efter kvalifikationer

Om Hedensted Golf Klub:

HGK består af en 18 huls bane samt en DGU ratet 9 huls Pay And Play bane. Banen er flot beliggende i Torup Bakker. I HGK er vi ca. 1100 medlemmer, og vi forsøger hele tiden at udvikle os.

I greenkeepergården er der 5 fuldtidsansatte + 2 deltids, og vores målsætning er at levere så flot en bane som muligt og dermed give vores medlemmer og gæster den bedste oplevelse. Vi er et seriøst team, som er fyldt med humør, stort engagement, gå på mod og høj kvalitet i arbejdet.

Som greenkeeper vil du blive en vigtig del af teamet og få stort ansvar, hvorfor det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt.

Yderligere information:

Jobbet er på 37 timer i ugen, men arbejdstiden vil svinge i løbet af året, og overarbejde vil opstå. Du skal indgå i en weekendvagtplan med weekendarbejde cirka en gang om måneden i sommerhalvåret.

Ved spørgsmål kontakt chefgreenkeeper Jacob Mandal Bjerg på telefon 22 78 92 73. Ansøgning og cv sendes til jacob@hedenstedgolf.dk - samtaler afholdes løbende - opstart 1. februar 2023.