Foråret er kommet, og vi er i fuld gang på banen, så snart frosten er væk hver morgen. Men vi venter desværre stadig lidt på, at græsset kommer i gang med at gro. De meget kolde nætter hæmmer græsvæksten i at komme i gang. Vi skal gerne have en jordtemperatur omkring 7-8 grader hele døgnet for at græsset begynder at gro. Lige nu ligger vi mellem 3-6 grader afhængig af, hvornår på dagen vi måler den. Vi har brug for, at græsset gror lidt, inden at vi åbner 18 huls banen. Ellers vi alle turf huller samt nedslagsmærker, spikemærke, osv. ikke hele, og så går der meget kort tid, inden at vi har en bane, som er meget tynd i græsset samt meget ujævn. Dette ønsker vi ikke. Men vi arbejder rigtig meget på at gøre 18 huls banen klar til åbning.
I den seneste tid har vi været i fuld gang med at skære kanter og efterfylde sand i bunkers på forni. Det er ekstremt vigtigt for os, at vi holder de bunkere, som vi omlagde sidste vinter, ved lige nu, så de forhåbentlig kan holde sig pæne i mange år fremover. Så har vi også været i gang med at klippe greens på 18 huls banen, samt gødet og topdresset dem. Så vi lige så stille og roligt for startet dem op. Vi har også fået ryddet op på banen efter vinteren, fjernet små grene, jævnet muldvarpeskud og blæst en masse ormeskud. Vi er så småt ved at begynde at klippe 18 huls banens fairways op, og i den kommende tid vil mere blive klippet op derude.
Vi går senere i denne uge i gang med at omlægge bunkers på hul 8, og her er der heldigvis nogle frivillige, som gerne vil hjælpe os. Stor tak for det.
Vi har også efterfyldt sand på Korthulsbanens bunkers, der er topdresset og gødet greens derovre. Vi ruller også greens på Korthulsbanen 1-2 gange i ugen samt flytter huller. Derudover har vi været i gang med lidt beskæringsopgaver rundt på banen, hvor der dels var nogle beskæringer, dels var nogle væltede træer fra de 2 storme.
Så har vi en gruppe af frivillige, som er i gang med at lave spunsvæg langs søen mellem 9 og 18 green samt oprenser søen for skidt og planter. Dette er et stort projekt, som virkelig bliver flot at se på, når det er færdigt. Vi takker mange gange alle, som hjælper med dette.
Det var en lille opdatering fra greenkeepergården.
Nyd det gode vejr. Vi glæder os helt vildt til, at sæsonen starter lige om lidt.