Medlemskab typer

I Hedensted Golf Klub kan du vælge mellem en række forskellige medlemskaber, der passer netop dit behov. Du kan til enhver tid opgradere til et større medlemskab uden yderligere omkostninger end det kontingent der følger med det nye medlemskab. Du binder dig for et kalenderår af gangen når du melder dig ind – det er altså ikke muligt kun at betale for medlemskab i sommermånederne, man er medlem hele året.

Prøvemedlemskab
Her får du mulighed for ubegrænset golf på Pay & Play banen i 3 måneder, sammen med en pakke der både indeholder fællestræning med andre begyndere, og mulighed for at prøve at spille golfmatcher med erfarne golfspillere mindst én gang om ugen. Her kan du under afslappede forhold få råd og vejledning til regler og etikette, og opleve et godt socialt samvær med andre begyndere. Prisen er 995,- for 3 måneder.

Kortbanemedlemskab:
I Hedensted har vi en spændende Pay & Play bane med 9 huller. Denne bane er bedre og længere end de fleste andre korthulsbaner / Pay & Play baner, og derfor kan den opfylde de fleste nybegynderes behov for at spille golf i den første tid.
Her kan du blive medlem for kun kr. 3.900 kr. om året. Der er ikke længere noget indskud ved indmeldelse. Du får DGU (Dansk Golf Union)-kort og kan spille ubegrænset på Pay & Play. Du kan ligeledes bruge alle vore træningsfaciliteter og 18 hullers banen mod betaling (greenfee), når du i øvrigt opfylder kriterierne for spil på stor bane.

Studiemedlemskab og Ynglinge:
Er du studerende, optaget på en gyldig videregående uddannelse, kan du blive medlem til reduceret pris i Hedensted. Ligeledes indtil og med det år du fylder 25. Kontingentet koster kun kr. 3.600 kr.

Seniormedlemskab
Dette er vores ‘fulde’ medlemskab som giver adgang til begge baner og alle træningsfaciliteter, ligesom man kan deltage i alle arrangementer i klubben. Du får et DGU kort og har mulighed for at spille alle golfbaner i Danmark og udlandet mod greenfee (Når andre baners evt. krav om handicap er mødt). Prisen er 7.300 kr. årligt, og der er ingen indskud.

 

Prøv at spille golf under kyndig vejledning:
Vil du prøve at spille golf og kender du ikke rigtigt nogen at gøre det med? Så har du muligheden hver den sidste lørdag i måneden, hvor en af klubbens vejledere vil tage dig med rundt på golfbanen. Meld dig i sekretariatet inden lørdag og lav en aftale.