Nyheder

Nye lokalregler

Lokalregler for HEDENSTED GOLF KLUB

Hvide markeringer:            Out of bounds

Røde markeringer:             Strafområder

Blå markeringer:                Areal under reparation

1) Veje/Stier

Alle veje og stier på banen, selv hvis de ikke er kunstigt overfladebelagte, behandles som ikke-flytbare forhindringer, hvorfra lempelse uden straf tillades efter Regel 16.1.

2) Droppezone

Hvis det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en bold er i strafområdet bag greenen på hul 5 eller 9, må spilleren tage lempelse med ét strafslag enten efter Regel 17.1, eller ved at droppe en bold i droppezonen, der er markeret med skilt og lavere klippehøjde. Droppezonen er et lempelsesområde efter Regel 14.3.

3) Anden markering af Out of Bounds

Ved spil af hul 18 markerer klubhuset og terrassen Out of Bounds.

4) Intern Out of Bounds

Ved spil af hul 10, er hul 1 på korthulsbanen Out of Bounds, markeret med hvide/sorte pæle.  Grænsemarkeringerne mellem hul 10 og korthulsbanens hul 1, er kun gældende ved spil af hul 10. Ved spil af alle andre huller er disse pæle ikke-flytbare forhindringer.

Ved spil af hul 18, er hul 10 Out of Bounds. Grænsen er ikke markeret, men defineres som fairwaykanten på hul 10.

5) Forkert green

En forkert green indbefatter også forgreen klippet lavere end fairway. Lempelse efter 13.1f

6) Drop bold på fairway ved bold Out of Bounds eller mistet

Når en bold er out of bounds eller mistet, må spilleren med 2 strafslag efter Standard lokalregel E-5 (se billerder og opslag i klub/og nedenfor) droppe en bold indtil to køllelængder inde på hullets fairway, ikke nærmere hullet, end hvor bolden krydsede OB grænsen eller skønnes mistet. “Fairway” er græs i det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere, inkl. hullets tee-områder.

Straf for overtrædelse af en lokalregel: Den generelle straf.

Standard lokalregler forhåndsgodkendt af DGU

Lokalregel E-5: Drop bold på fairway ved bold out eller mistet.

Lokalregel E-5, hvis præcise oversættelse er “Alternativ til spil fra forrige sted for mistet bold eller bold out of bounds”, er en nyskabelse i Golfreglerne 2019, som har potentiale til at skabe en del kontrovers. Derfor behandles den her separat.

Hvis en spiller ikke har spillet en provisorisk bold, og bolden i spil efterfølgende konstateres at være out of bounds eller mistet, er den eneste mulighed spilleren har, den potientielt meget tidskrævende proces at gå tilbage til det forrige sted og slå en ny bold. For at undgå dette scenarie er der i de Golfreglerne 2019 skabt en mulighed for et alternativ via en lokalregel. Der er tale om en ekstra mulighed, som tilbydes spilleren.
Proceduren for hvor og hvordan, der skal droppes, kan opfattes som lidt kompliceret, men det lokalreglen i bund og grund siger er, at:

En bold, som er slået out of bounds eller mistet, må med 2 strafslag droppes 2 køllelængder inde på den nærmeste fairway på det hul, der spilles.

  • Det fastslås, hvor bolden krydsede out of bounds grænsen eller hvor på banen, bolden er mistet. Det er det såkaldte “bold-referencepunkt”.
  • Ud fra dette punkt må spilleren bevæge sig ind på nærmeste fairway og droppe bolden maksimalt 2 køllelængder inde på fairwayen, dog ikke nærmere hullet end det fastslåede punkt.
  • Er bolden mistet/OB, før fairwayen begynder på hullet, kan områder, der er klippet i fairwayhøjde, bruges til at etablere “fairway-referencepunktet” og endeligt kan hullets tee-områder altid bruges som erstatning for en fairway.

Se billeder i klubben

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *