BaneStatus

Status på 18 huls banen

Her er lidt info omkring 18 huls banen.

Planen var egentlig, at 18 huls banen skulle åbne her fredag d. 8/3, men pga. al den regn, der desværre er væltet ned de sidste mange dage, er det umuligt at få klargjort banen til åbning, da vi ikke kan færdes derude.

Planen var, at de nye bunkers på hul 17 og 18 skulle stå færdige, når vi åbner, men dette arbejde kan heller ikke færdiggøres, så længe banen er så våd, som den er lige pt. Dette arbejde vil selvfølgelig blive færdiggjort, lige så snart at vejret tillader det.

Her kommer en forklaring på, hvorfor banen ikke blev åbnet i det gode vejr.

Jordtemperaturen er stadig ikke høj nok til at græsset begynder at gro, derfor vil græsset blive meget presset og slides unødigt meget hvis der åbnes nu, i stedet for evt. om 2 uger, hvor temperaturen er den rigtige.

Den lave jordtemperatur, sammenholdt med at der stadig er en del svampeskader på vores fairways og forgreens, som vil blive slæbt med ind på greens, kan få katastrofale konsekvenser, hvis der oven i købet bare kommer et lille snefald. Vi har INGEN mulighed for at bekæmpe svampeangreb før til oktober, da det ikke er lovligt.

Vi synes, at vi skal glæde os over, at vi i Hedensted Golfklub, har haft en af områdets bedste vinterbaner denne vinter, hvor der har været åbnet for spil fra almindelig teesteder til almindelige greens uanset vejr.

Når vi nu vælger at holde 18 huls banen lukket indtil der er ordentlig vækst i græsset og ikke lader os snyde af det ekstremt gode vintervejr, vi har haft de sidste 14 dage, så er det fordi, vi er af den overbevisning, at vi dermed starter op med den bedst mulige bane.

Vi håber, at dette giver et indblik i, hvorfor vi ikke bare åbner, så snart solen skinner.

 

Vi ønsker jer alle en rigtig god sæson og krydser fingre for, at det gode vejr snart vender tilbage.

Mvh. Greenkeeperne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *