Nyheder

Det skal pengene bruges til

Kære medlemmer

Status og lidt info om projekt Gavebrev.

På sidste generalforsamlingen blev det drøftet, at man ville forsøge at skabe grundlag for at medlemmer kunne indbetale et gavebrev på minimum 200,- kr. og få fuld skattemæssigt fradrag for beløbet og dermed være med til og sikre at golfklubben kunne få fradrag for en del af klubbens moms og derved hente en økonomisk fordel i omegnen af 150.000,- kr. som kommer medlemmerne til gode.

Den gode nyhed er, at vi nu er nået det første mål, som var at man skulle have 101 medlemmer som minimum indbetalte 200,- kr.

Men vi vil meget gerne have flere indbetalinger, så hvis I ikke har gjort det kan det nås endnu, så indbetal gerne og som sagt er de 200,- kr. minimum.

Mange har spurgt om hvad de indbetalte penge skal gå til, bestyrelsen har besluttet at de indbetalte beløb går ubeskåret til ombygning af hul 17 og 18 som foregår når banen lukker ned til vinter, det drejer sig om nye bunkers på begge huller og ombygget green på hul 17.

Se nærmere på linket her omkring indbetalinger  http://hedenstedgolf.dk/?p=3590

Vi har mange glædelige nyheder i golfklubben i denne sommer, driften går planmæssigt, mange gæster besøger og roser vores bane og cafeen er kommet godt fra start med masser af aktiviteter og gæster myldre til cafeen.

Et positivt problem er det, at der er mange gæster og Company Days på banen, vi håber I er med på, at det er til stor gavn for klubbens fortsatte udvikling og derved også for vores medlemmer. Hvis der er mange på banen opfordre vi til, at man går sammen i fire bolde så er der også plads til jer.

Sommervejret har jo startet lidt voldsomt, så for en gangs skyld kunne lidt regn være godt, vi vil ønske jer alle en fortsat god golfsommer og tak for jeres opbakning til klubben.

Venlig hilsen

Bestyrelsen og medarbejdere

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *