Nyheder

Hjælp os med yderlig momsfradrag

Kære medlemmer,

Nu kan du hjælpe dig selv ved at give en gave til Hedensted Golfklub

Hedensted Golfklub har fået en enestående mulighed. Ved at blive godkendt af Skat som værende en ”almenvelgørende forening”, får vi nye og meget attraktive muligheder.

  • Man vil fremover kunne give en gave helt op til 15.900 kr. om året til golfklubben og så få fradrag for beløbet i ens egen skat. Også selv om man er privatperson.
  • Golfklubben vil kunne modtage arv, uden at der skal betales arveafgift
  • Vigtigst er at der vil være udvidet adgang til at få momsfradrag

Det sidste punkt alene forventes at vil kunne give golfklubben en årlig besparelse på omkring 150.000 kr.

  1. For at blive godkendt af Skat skal over 100 medlemmer være villige til at give golfklubben en gave på minimum 200 kr. og makisum 15.900 kr. Og her har vi så brug for dig.
  2. Hjælp golfklubben ved at indbetale en gave på minimum 200 kr. til konto

1681-3222792737 eller via Mobil Pay nr. 29118.

  1. Ved betalingen skal du opgive dit personnummer og dit medlemsnummer. Så sikre vi, at du automatisk får et fradrag for din gave på din næste selvangivelse.

Hvad betyder det for golfklubben?

Hvis f.eks. 300 medlemmer hjælper os med en gave på hver 200 kr. vil golfklubben samlet få en gave på 60.000 kr. plus en besparelse på momsen på forventet 150.000 kr.. Altså samlet en indtægt på 210.000 kr. Det vil være en kæmpe hjælp til de mange projekter, der er planlagt i løbet af året.

Hvad betyder det for dig

Du vil med et bidrag på 200 kr. få 30% tilbage i skat. Du betaler altså reelt 140 kr. til klubben. Med tiden vil den samlede besparelse for klubben dog kunne medvirke til en reduceret stigning i kontingenterne, og på den måde kan det ende med at blive en god forretning for både dig peronligt og for klubben. Og da klubben jo også er dig er det en rigtig Win-Win☺

Vi håber på din hjælp.

Med venlig hilsen og en god sæson 2018

Bestyrelsen

Udtalelse fra revisor Tommy Rathmann:

Gaver til Hedensted golfklub med fradragsret for giveren

Der er mulighed for at modtage gaver i Hedensted Golfklub med fradragsret for gavegiver.

Både privatpersoner og virksomheder kan opnå fradragsret. For at denne mulighed kan benyttes, skal Hedensted Golfklub dog først godkendes af SKAT.

Sådan bliver foreningen godkendt

Det er et krav efter Ligningslovens § 8A, at golfklubben skal være en almenvelgørende forening, eller på anden vis have et almennyttigt formål. Dette er bestyrelsen ved at gøre lovformeligt

Derudover stiller SKAT følgende krav til jer, for at golfklubben kan blive godkendt til at modtage gaver, der er fradragsberettiget:

  • Den skal have en demokratisk valgt bestyrelse – OK
  • I skal have mindst 300 kontingentbetalende medlemmer – OK
  • I skal have en årlig indtægt på mindst kr. 150.000 –OK
  • I skal modtage mindst 100 gavebeløb á kr. 200 om året – Vi skal bruge din hjælp

Hvad sker der så?

Når golfklubben har fået mindst 101medlemmer til at give gavebeløb på mindst 200 kr.  kan vi godkendes, og golfklubben sørger for, at der bliver indberettet til SKAT. Gavebeløbet vil automatisk blive overført til fradrag på årsopgørelsen for 2018.

BEMÆRK!! 

Gaver op til kr. 15.900 (2018) kan fratrækkes.

Det sker som ligningsmæssige fradrag.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *